Vil du prøve noget nyt så kan jeg varmt anbefale østerssmagning hos Hav i Torvehallerne. Er anden gang jeg har valgt at deltage og det er ikke uden grund. At få udvidet sine horisonter og samtidig lære om noget, de færreste har taget til sig – nemlig østers- er noget jeg ikke kan takke nej til!
De fleste har en idé omkring at østers er en slimet snotklat, som bare skal sluges men sådan forholder det sig slet ikke. Østers har en fast konsistens og kan let spises. Smagen kan være alt fra saltet til en mere mineralsk smag og selvfølgelig med en smag af havet. Men alt dette er noget man får bedre indsigt i, ved at takke ja til de løbende østerssmagninger som Hav i Torvehallerne tilbyder til en lille pris af blot 100 kr. hvor man får glæde af selveste The Oyster King, 3 forskellige typer østers og 1 glas champagne og som med glæde vil svare på alverdens spørgsmål og samtidig guider en igennem de forskellige typer østers der findes.
Champagne og østers, er bare to ting jeg aldrig bliver træt af!