Når man er sulten, alligevel er i nærheden af Torvehallerne og ikke gider at have følelsen af at sidde i en crowdet mængde af mennesker, så er Musling Bistro – Lillesøster til Kødbyens Fiskebar – et godt alternativ. Havde aldrig hørt om stedet, før jeg stod med 3 venner og var godt sulten. Da jeg fik at vide at, det var et sted med veltilberedt fisk og skaldyr, tog det mig ikke 2 sek. at takke ja til at give det en chance.
Menuen stod på alt fra rå kammusling, knivmuslinger, fiskesuppe, Moules frites, helleflynder og selvfølgelig Côte du beuf til de kødelskere som havde forvildet sig derind. Jeg valgte fiskesuppen til forret og helleflynder til hovedret men var i tvivl om man skulle tage side orders som bestod af savoykål, selleri, pommes frites, porrer mm. så valgte at undvære – knap så klogt valg. Suppen var sublim med masser af smag og fiskestykker men var knap så imponeret, da min helleflynder blev serveret med 3 små ovnbagte jordskokker og en smule fløde til. Min veninde og jeg tog en fælles beslutning og fik bestilt en gang pommes frites til deling, hvilket nok var et meget klogt valg når man nu havde været til både fredagsbar og en gang østerssmagning med mere alkohol.
Stemningen var hyggelig og belysningen en anelse dunkel men fin og effektiv service og fandt det ret morsomt at i stedet for at få chokolade eller et stykke bolche med sin regning, kunne jeg hygge mig med et glas fyldt med…. Hoppebolde!
-
Mad
-
Service
-
Pris
-
Stemning
Resume
Maden får 4 stjerner, da alle retter var indbydende og veltillavet.
Servicen giver jeg 3 stjerner, da vi blev en smule skuffet over ikke, at være blevet informeret om at det nok var en god ide, at bestille side orders til vores hovedret.
Prisen for maden giver jeg 4 stjerner, da pris og kvalitet hænger godt sammen.
Endte med at slippe 430 kr. for forret, hovedret, side order og et glas vin.
Stemningen får 4 stjerner, da man får følelsen af at sidde privat i hyggelig dæmpet belysning.












