Jeg må indrømme at når jeg tænker på en champagnebar, så breder der sig et kæmpe smil for det er jo alt hvad jeg elsker – champagne + bar sat sammen. Balthazar har sit navn efter en 12 liters flaske champagne og med det i tankerne, har man fra start høje forventninger til, hvad der er en af Danmarks mest eksklusive hotelbarer.
Vi ankom en tilfældig onsdag, efter at have været ude og spise og den gode service begyndte allerede, da vi trådte indenfor. Bartenderen får hurtigt øje på os og fortæller, at vi er meget velkommen til at tage plads i deres mørkelilla velour sofagrupper. En køn værtinde er på pletten med det samme, og rækker os kortet med deres famøse champagnekort med et udvalg på over 180 flasker samt utallige lækre cocktails. Jeg fik straks øje på deres signatur cocktail “Downtown Abbey” som indeholdt Belvedere Vodka, passionsfrugtpuré, hjemmelavet lakridssirup, friskpresset citronsaft OG CHAMPAGNE til 140 kr. Min ven valgte en cocktail ved navn “Voyager” som indeholdt Pampero anejo rom, disaronno, dry curacao, frisk basilikum, friskpresset lime og rørsukker til 175 kr. Smagen er så intens i smagen at man snildt kan sidde og nyde den over længere tid, mens man nyder de lækre loungetoner som fylder rummet uden at være overdøvende. Stemningen er laid back men samtidig eksklusiv. Man kan tydeligt se på de mennesker som træder ind af døren, at de er vant til at komme i den dyre ende af København men det føler man sig ikke mindre velkommen af.
Vi skulle også lige teste om de var skarpe til, at lave vores favorit cocktails, så der bliver bestilt en Old Fashioned samt en Rum Sour. Min Rum Sour var desværre lidt for meget til den syrlige side men den klarede vores søde værtinde, der med det samme og skynder sig op til baren og får justeret så den passer helt perfekt til min smag.
Alt i alt en lækker og eksklusiv oplevelse, som lever fuldstændig op til D’angleterre´s image.
-
Cocktails
-
Service
-
Pris
-
Stemning
Resume
Jeg giver deres cocktails 4 stjerner men det var mest fordi vores Rum Sour og Old Fashioned ikke sad 100% i skabet - men det er altid en smagssag.
Servicen er absolut i top og fortjener 5 stjerner for at være så opmærksomme på os.
Prisen får 3 stjerner, da jeg mener at 175 kr. for en cocktail begynder at blive lige i overkanten for, hvad man kan tillade sig at tage for en veltillavet cocktail - og dette var ikke engang den dyreste. Den kostede nemlig 210 kr.
Stemningen får 5 stjerner, da man bare føler sig godt til mode blandt lækker musik, behagelige møbler, god service og dejlige cocktails.