Copenhagen gin fest, ville normalt være noget jeg ville gå langt udenom, da jeg først inde for de sidste par år, har lært mig selv at drikke de famøse G/T´er som de fleste refererer til, ude i det københavnske natteliv.
Nå men her sidder jeg så og læser inde på AOK, at der kommer en ren GIN festival, hvor du for 220 kr. kan få lov til at drikke dig i hegnet, i alverdens forskellige gin. Jeg er selvfølgelig altid frisk og får hurtigt overtalt både kæresten, min gode ven Lasse samt en veninde med på ideen.
Da vi ankommer kl.18.00, stod der allerede de første mennesker udenfor med en kæmpe brandert. Allerede der, vidste jeg at det ville blive en god aften. Vi bliver hurtigt mindet om ved ankomst, at man skal huske, at købe drinkspoletter, hvilket jeg undrede mig en smule over – for hvad havde jeg så lige betalt 220 kr. for??
Det viser sig så, at du kun kan smage på ren gin til den her gin fest og hvis den skal blandes op med tonic, så koster det altså 50 kr. Nå men jeg undlader at købe poletter mens min veninde og ven vælger at købe nogle hver især. Stedet var fyldt til renden af gin-interesserede mennesker og nogle tror jeg kun var kommet – ligesom jeg – for at drikke sig en lille brandert på.. og så var der de sidste, som havde klædt sig ud som om, at de skulle i byen med nedringet bluse og lidt for stramt tøj ift. deres alder.
Hold da op, hvor var der mange forskellige slags gin og jeg anede ikke, at det kunne smage så forskelligt. Det er jo noget jeg altid forbandt med smagen af grannåle, hvilket det til dels stadig gør men i flere grader. Jeg er selv blevet ret vild,med de florale gin smage og er storfavorit af Sipsmith og Buss No 509 som laves med flere forskellige smage som f.eks white rain, raspberry og grapefruit.
Der stod en bartender og kastede rundt med flasker og lavede fancy drinks med røg, at jeg simpelthen måtte hen og smage hvad han kreerede… Tada.. Gin & Tonic med røgsmag og med en snert af appelsin.. Smagte faktisk ganske udemærket og sådan blev vi ved de næste 2 timer, til vi ikke orkede mere og endte på Tommi´s Burgerjoint, inde i Kødbyen og til slut 1656 til cocktails.. Mums!