Nu er jeg igennem en længere periode, været fast tilhænger i NIMB Bar men da jeg hørte at de pludselig havde fjernet deres elskede Brunch, var jeg på randen til at skrive dem et klagebrev… Lige indtil at jeg læste, at de nu bød på Afternoon Tea istedet!
Nu tænker du vel som de fleste andre, at det lyder som noget man skal være gået på pension for at nyde men der tager I skam helt fejl. Jeg fik bestilt bord og inviterede min søde kæreste med, uden at fortælle nærmere omkring konceptet. Vi blev pænt placeret foran deres storslået, hyggelige pejs og takkede ja til at blive forkælet med kager i stride strømme og alt den te, vi kunne indtage til en pris af 295 kr. Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig, så tog den til 395 kr. inklusiv et glas Deutz Champagne.
Serveringerne kom ind på bordet, over flere omgange og den stod på alt fra agurkesandwich, croissant med varmrøget laksesalat,frugt-nøddebrød med blåostecreme, teboller og meget mere. What is not to like?! Vi tog så og smagte te-kortet fra en ende af og vores favorit var enstemmigt den lækre røde Rooibos te med bourbon vanilla smag. Da vi var ved at sprænges af mæthed, kom the grand finale.. DESSERTVOGNEN.. Den var fyldt med chokolader, samt et udvalg af småkager, madeleinekager og franske macarons og vi måtte vælge lige hvad vi havde lyst til. Da vi havde fyldt vores tallerkener, kiggede den søde tjener på os og sagde at hun var godt nok imponeret over os, hvis vi kunne spise det hele op… Så det måtte vi jo hellere!
-
Mad
-
Service
-
Pris
-
Stemning
Resume
Maden eller rettere kagerne fortjener helt klart 5 stjerner, for alt hvad vi fik serveret smagte som en drøm.
Servicen er som altid på sit højeste men man skal heller ikke forvente andet, når man befinder sig på et af de mere eksklusive steder i København, så derfor fortjener de 5 stjerner.
Prisen på 295 kr. er ganske fornuftigt, når man tænker på at vi trillede ud fra stedet så derfor får de 5 stjerner.
Stemningen er lækker, eksklusiv og privat, da man sidder i store behagelige sofaer med god afstand til de andre gæster. Rummet er stort og der er højt til loftet, med flotte lysekroner og en hyggelig pejs nede i den ene ende af rummet. Derfor får NIMB 5 stjerner for for stemningen.
Husk at bestille bord foran pejsen!