Jeg bliver altid en smule skeptisk, når jeg bliver inviteret ud og spise på en restaurant, jeg aldrig har hørt om før – især fordi der som regel er en god grund til at man aldrig har hørt om stedet. Men jeg elsker til gengæld at blive positivt overrasket, for det var lige hvad der skete da jeg besøgte L’ Enoteca di Mr. Brunello som er en italiensk restaurant, der ligger godt gemt bag politigården, ikke så langt fra Københavns hovedbanegård.
Stedet i sig selv, så ikke imponerende ud udefra og da vi træder indenfor og bliver mødt af en kæmpe lysekrone og en indgang samt vægge fyldt med vin, rustikke borde og stole så ved man at man er kommet det rigtige sted hen. Vi bliver mødt af en sød venlig tjener der sætter os til bords og der stod den så…. den blå glasdelfin, som hurtigt blev et samtaleemne, da alle bordene var pyntet med forskellige former for glasdekorationer. Noget jeg aldrig havde set før men det skulle ikke være det eneste, jeg ikke havde set før.
Menuen som vi havde bestilt på forhånd, bestod af en masse antipasti, som er en masse små klassiske italienske kreationer samt primi, som var tre forskellige smagsprøver på pasta.
Tjeneren kommer og stiller vores vinglas, klar på bordet og der kommer så min næste overraskelse… Det lignede at glassene var enten brugte, da der i bunden var noget jeg troede der lignede vin… Hmm.. Så uden tøven hælder jeg -hvad jeg tror – vandet ud på gulvet. Da jeg så bagefter fik forklaret, at det blot var den hvidvin, vi skulle have serveret som de havde hældt i bunden af glasset, kunne jeg sidde tilbage med røde kinder – især da den søde italienske ejer, selv kom med forklaringen og godt kunne se mit skeptiske blik. Men så blev jeg da igen klogere og så skulle jeg nok prøve at undgå, at lave flere pinlige episoder.
Nåå men der gik ikke længe før de første 5 små retter kom ind på bordet, som bestod af; fintskåret blæksprutte på en lille salat, ål serveret med syltet rødløg, pinjekerner og rosiner, kammusling på bund af sellerimos, torsk serveret med en syrlig pimentsauce, tuncarpaccio på små tern af syltede gulerødder og blegselleri.
Igen blev jeg overrasket over kombinationen af ål, rødløg, rosiner og pinjekerner som jeg ikke havde forventet ville være et hit men som bare var en lækker fornøjelse at smage på, da det hele bare spillede sammen. Kammusling går man sjældent galt med og det smagte da også, utroligt lækkert kombineret med sellerimos. Blækspruttesalaten var simpel og delikat, hvor torsken havde sin syrlige pimentsauce at spice op med og de små syltede gulerødder, fungerede også rigtig godt sammen med tuncarpaccio. Jeg var rigtig positiv over at man har valgt at køre retterne som en masse små tapasretter, som gjorde at man havde mulighed for at smage på så meget varierende mad… Og det stopppede ikke her..
Ind kom næste omgang af små retter som i denne omgang bestod af; oksecarpaccio på bund af salat med revet parmesan, kalv med tunsauce, aubergine med tomat og Grana Padano, squash, tørret tomat og timian og rullesteg af gris. Aftenens store favorit var – igen til min store overraskelse – helt klart aubergine som lå i lag med Gran Padano og toppet med tomatsauce. MUUUUMS, hvor var der meget smag af den krydret tomatsauce som blandede sig med den smeltede ost og auberginen.. Fik helt flashback tilbage til, da jeg sad og så Disney tegnefilmen “Ratatouille” hvor den sure bitre madanmelder, tager sin første bid af den lækre ratatouille og får flashback tilbage til, da han var barn.
Men det var jo slet ikke slut her, for der var stadig 3 lækre pastaretter, der ventede på at blive indtaget. Ind kom et rullebord og en sød kvindelig tjener, som serverede de 3 pastaretter som var; cannelloni med kødfars og toppet med tomatsauce, ravioli med svampe og sorte trøfler samt ravioli med ricotta og spinat. Det store hit her, var dem alle med især ravioli med de sorte trøfler både duftede og smagte helt vidunderligt.
Desserten som var tiramisu, panna cotta og is røg hurtigere ned, end du kunne nå at sige restaurantens navn og sluttede aftenen perfekt af… En ægte italiensk klassiker!!
-
Mad
-
Service
-
Pris
-
Stemning
Resume
Maden giver jeg 4 stjerner, da den var spækket af lækre overraskelser, som giver et helt andet syn på italiensk mad.
Servicen får 4 stjerner for at være så imødekommende, venlige som man kun oplever i syden. Det er ægte italiensk familiestemning.
Prisen får 4 stjerner da menuen endte på 2.000 kr. for 2 pers. med menuen med tilvalg af champagne, appetizers, 2 glas vin pr. person, dessert, kaffe og petit fours. Ganske fair pris.
Stemningen får også 4 stjerner, for deres venlige og imødekommende personale - samt ejer - som gjorde, at man følte sig velkommen, fra da man trådte ind af døren. Indretningen er en smule old school, med deres glassfigurer på bordene, lysekrone i loftet og rustikke borde men det passer nu fint til stedet.